Kaløvigcenter

  • Møder & Kurser
  • Fester
  • Trætophuset
  • Om Kaløvig
  • Kontakt
  • Engelsk
Hjem » Lokaler og udstyr

Lokaler og udstyr

 

MØDELOKALER


Vi har fire dejlige mødelokaler og masser af listige kroge både inde og ude, hvor man kan sidde og arbejde.

Oversigt over mødelokaler:

1 – UDSIGTEN (Vores største mødelokale) 
Udsigten ligger herligt ud mod havet og har vinduer mod øst, syd og vest.

Har plads til:
Biografopstilling: 80 personer
Hesteskoopstilling: 30 personer
Gruppeopstilling: 50 personer

Læs mere og se billeder fra Udsigten: KLIK HER


2 – BESTYRERBOLIGEN (Vores næststørste mødelokale)  
Bestyrerboligen ligger lidt for sig selv og er – som navnet antyder – den tidligere bestyrerbolig. Her finder I et dejligt, regulært mødelokale med direkte udgang til haven.

Har plads til:
Biografopstilling: 38 personer
Hesteskoopstilling: 16 personer
Gruppeopstilling: 25 personer

Læs mere og se billeder fra Bestyrerboligen:  KLIK HER


3 – DAGLIGSTUEN (Næstmindste mødelokale)  
Dagligstuen ligger oppe på 1. sal og har den skønneste havudsigt. Det er et lokale, som vores gæster nærmest flytter ind i… og så ser vi dem kun til måltiderne. Med egen tagterrasse og sofagruppe med havudsigt er man ret godt kørende – også når man trænger til at rejse sig fra mødebordet.

Har plads til:
Biografopstilling: 25 personer
Hesteskoopstilling: 18 personer
Gruppeopstilling: 22 personer

Læs mere og se billeder fra Dagligstuen: KLIK HER


4 – TRÆTOPHUSET  (Vores allermindste mødelokale) 
Trætophuset er noget helt for sig selv!  Huset er oprindeligt bygget 8 meter oppe i et prægtigt bøgetræ, men efter at en storm gjorde det af med bøgen, står huset nu på sine egne ben… som er 4 meter høje 🙂 Trætophuset bliver ofte brugt af helt små grupper, der skal tænke nyt. Det er et inspirerende lille rum med plads til store tanker – og så er det både isoleret og opvarmet, så der er rart at være hele året.

Har plads til:
Biografopstilling: 10 personer, med god vilje
Hesteskoopstilling: 3 personer
Gruppeopstilling: 6 personer

Læs mere og se billeder fra Trætophuset: KLIK HER


UDNYT TERRÆNET  
Kaløvig er velsignet med en dejlig have, en gårdsplads ud mod havet og masser af  små krinkelkroge, hvor man kan sidde og arbejde i mindre grupper, både inde og ude.

Se billeder fra haven og omgivelserne: KLIK HER


SLYNGELSTUEN (til billardhajer, skabsmusikanter og andre hyggeører)  
Kaløvigs hyggerum, hvor der også er mulighed for at samles til gruppearbejde.

Læs mere og se billeder fra Slyngelstuen: KLIK HER


GRATIS AV UDSTYR  
Se hvilket udstyr, vi stiller til rådighed.

Se mere KLIK HER


 

UDSIGTEN

Vores største mødelokale ”Udsigten” ligger i husets østlige fløj og har den skønneste udsigt over havet. Lokalet måler 11 x 6 meter og har vinduer mod øst, syd og vest.
Mod syd – ud mod vandet – kan man slå dørene op til haven udenfor.
Alle vinduer er forsynede med både gardiner og rullegardiner til mørklægning under præsentationer, men ofte foretrækker gæsterne at bevare lysindfaldet.
Derfor har vi investeret i en projektor med høj lysintensitet, så den kan hamle op med dagslyset.
Lokalet er forsynet med solide mødeborde og behagelige stole. Stolene, der er indkøbt i 2018 er polstrede i uld og rare at sidde på – også en hel dag.
Udluftning klares normalt ved at slå et vindue op, men vi har også mekanisk udluftning, der kan slås til ved behov.
Støj er ikke noget problem på Kaløvig. Vi er på landet, og åbner man et vindue er det sandsynligvis fuglesang og vindens susen i bladene, man får at høre.
I Udsigten hjælper gulvtæpper og gardiner til at sikre en fornuftig akustik.

Vores seneste opgradering af Udsigten er, at vi i foråret 2019 har investeret i ny belysning, der er fleksibel på mere end én led. De nye armaturer kan styres trådløst og gæsterne kan både vælge mellem forskellige lysstyrker og mellem tre forskellige varmegrader i lyset. Den varmeste giver en rar og hyggelig stemning, den mellemste giver behageligt arbejdslys og den køligste er helt genial til lange vinterdage, hvor der virkelig er brug for hjælp – også fra lyset – til at holde gejsten oppe. Vi var ret spændte på, hvordan den nye belysning ville blive modtaget af vores gæster – og de er fulde af lovord! Systemet virker efter hensigten og det kræver ikke en doktorgrad at betjene. Så det fungerer og har løftet lokalet endnu et nøk.

Af øvrigt teknisk udstyr er Udsigten forsynet med:

  • Stor whiteboard-tavle med tusser, visker og magneter til ophæng
  • Flipoverstativ og –blokke
  • PC-projektor med VGA, HDMI og lydkabler
  • Lofthængt lærred
  • Højttalere, fastmonterede og forbundne til projektoren
  • Mobil Bluetooth-højttaler
  • DVD afspiller
  • Gratis wifi
  • Blokke og penne til mødedeltagere

Lige udenfor døren findes vores kopirum, hvor husets store kopimaskine residerer. Her findes også ekstra flipoverstativer og -blokke, borde og stole samt tre mobile whiteboardtavler, der kan trilles ind i lokalet efter behov. Her er også et bredt udvalg af papir i alle regnbuens farver, som gæsterne frit kan bruge af.

I Udsigten kan vi have 80 gæster siddende i biografopstilling.

Der kan sidde 30 i hestesko….

….og op mod 50 ved små gruppeborde. Her vises en opstilling til 30 deltagere plus mødeleder.

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]


BESTYRERBOLIGEN

Bestyrerboligen ligger som et lille anneks mellem hovedbygningen og haven og var tidligere bolig for stedets bestyrerpar.
I dag er huset indrettet med vores næststørste mødelokale, et enkelt værelse samt toilet og bad.
Mødelokalet er et regulært, næsten kvadratisk rum med vinduer mod øst og vest og direkte udgang til haven mod øst.
Blandt vores gæster er der flere, der beder om Bestyrerboligen, når de har brug for lidt ekstra ro eller diskretion omkring deres arbejde. Lokalet ligger lidt afsondret fra de øvrige aktiviteter i huset, og der er en dejlig privat stemning derovre. Samtidig er der mulighed for at rykke ud i haven i pauser eller som en del af arbejdet.
I Bestyrerboligen kan vi have 38 gæster siddende i biografopstilling, 16 i hestesko og 25 ved små gruppeborde.
Bestyrerboligen er forsynet med solide mødeborde og behagelige stole. Stolene er polstrede og rare at sidde på – også en hel dag.
Alle vinduer er forsynede med rullegardiner til mørklægning under præsentationer.
Udluftning klares normalt ved at slå et vindue op, men vi har også mekanisk udluftning, der kan slås til ved behov.
Støj er ikke noget problem på Kaløvig. Vi er på landet, og åbner man et vindue er det sandsynligvis fuglesang og vindens susen i bladene, man får at høre.
I Bestyrerboligen hjælper gulvtæpper og lyddæmpende paneler til at sikre en rar akustik.

Af teknisk udstyr er Bestyrerboligen forsynet med

  • Stor whiteboard-tavle med tusser, visker og magneter til ophæng
  • 2 Flipoverstativer og –blokke
  • PC-projektor med VGA- , HDMI og lydkabler
  • Lofthængt lærred
  • Højttalere, fastmonterede og forbundne til projektoren
  • Gratis Wifi
  • Blokke og penne til mødedeltagere

I Bestyrerboligen kan vi have 38 gæster siddende i biografopstilling…

…16 personer i hestesko og 25 ved små gruppeborde.

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]


DAGLIGSTUEN

Dagligstuen er et ekstra dejligt mødelokale, som vores gæster ofte beder om at få igen, når først de har prøvet det.
Det ligger for sig selv på første sal og har den skønneste udsigt over vandet.

Dagligstuen har en helt særlig indretning. Her er både et mødebord og stole, en sofagruppe ved det store vindue ud mod vandet og så en tagterrasse, hvor man kan strække benene.
Denne indretning gør, at gæsterne kan flekse mellem forskellige arbejdsformer i løbet af dagen. De kan arbejde koncentreret ved mødebordet, falde i staver i sofaerne og strække ben og trække frisk luft ude på tagterrassen.
Resultatet er, at vi faktisk kun ser dem nede i stueplan, når der er mad på bordet – og det gælder uanset, hvor mange dage, de er hos os.

Indtil for nylig ville vi sige, at Dagligstuen var egnet til grupper på op til 10-12 personer, men det er der nu blevet ændret på. Et enkelt, stort mødebord er blevet afløst af de samme borde, som vi har i de andre mødelokaler – og resultatet er, at vi har opnået endnu større fleksibilitet i rummet. Senest har vi haft en 18 mand stor bestyrelse på besøg i Dagligstuen, og til dem lavede vi en cirkelopstilling med borde og stole. De var stjerneglade for løsningen, så nu har vi fået blod på tanden og tænker, at vi også skal have afprøvet andre opstillinger deroppe.

Dagligstuen har vinduer mod syd og øst og glasdør ud mod terrassen. Alle vinduer er forsynede med plissegardiner til at dæmpe lysindfaldet.

Lokalet er forsynet med solide mødeborde og behagelige stole. Stolene, der er indkøbt i 2018, er polstrede i uld og rare at sidde på – også en hel dag.

Udluftning klares normalt ved at slå et vindue eller dør op, men vi har også mekanisk udluftning, der kan slås til efter behov.

Støj er ikke noget problem på Kaløvig. Vi er på landet, og åbner man et vindue er det sandsynligvis fuglesang og vindens susen i bladene, man får at høre.

I Dagligstuen sikrer gulvtæpper, gardiner og de bløde sofaer en rar akustik.

Af teknisk udstyr er Dagligstuen forsynet med

  • To store whiteboard-tavler med tusser, visker og magneter til ophæng
  • 2 Flipoverstativer og et lager af flipoverblokke
  • PC-projektor med VGA-, HDMI og lydkabler
  • Lofthængt lærred
  • Højttalere, fastmonterede og forbundne til projektoren
  • TV
  • DVD afspiller
  • Gratis Wifi
  • Blokke og penne til mødedeltagere

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]


TRÆTOPHUSET

Hvis I gerne vil have et helt særligt rum til noget af jeres arbejde, kan I reservere Trætophuset. Der kan I sidde i fire meters højde og arbejde i fred og ro og med den skønneste udsigt – og man kan også overnatte deroppe.

Trætophuset er isoleret og opvarmet, så der er rart at være hele året.

Der er bord og stole i Trætophuset – og en sofa/seng, man kan kapre før de andre mødedeltagere.

Der er naturligvis el, lys og varme og også Wifi, og i skænken gemmer sig flipoverblokke til ophæng på væggen.

Men så er der heller ikke mere teknisk gear i huset.

Til gengæld er der en helt særlig stemning, som vi passer på og holder vældig meget af.

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]


ANDRE RUM – Slyngelstuen

Det sker også, at folk sniger sig ned i slyngelstuen i løbet af dagen – under påskud af skulle arbejde!

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]


UDNYT TERRÆNET

Der er plads til arbejde mange steder på Kaløvig – både inde og ude. Rundt om i huset og haven findes et væld af små kroge, hvor man kan sidde og fintænke alene eller i små grupper.

 

 

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]


Gratis AV udstyr

Alle mødelokalerne (på nær Trætophuset) er udstyret med:

  • whiteboard
  • flipover og tusser
  • PC-projector
  • Kuglepenne
  • Blokke
  • Trådløst Internet

Alt dette er med i prisen. De fleste medbringer selv en bærbar PC eller Mac til brug for præsentationer. Alternativt er man velkommen til at låne vores. Vær opmærksom på, at vi bruger Mac.

I Trætophuset finder du først og fremmest fred og ro. Endvidere mødebord og stole, flipover og tusser. Der er også både strøm og trådløst net… men foreløbig ingen projector.

[ TILBAGE TIL TOP MED OVERSIGT ]

Søg

LÆS MERE OM:

  • Dagsmøde
  • Døgnmøde
  • To dages møde
  • 12 + 12 møde
  • Trætophuset
  • Lokaler og udstyr
  • Værelser
  • Mad & drikke
  • Gratis WIFI og internet
  • Find vej
KONTAKT OS:
Tlf. +45 86 37 11 55
mail@kalovigcenter.dk

Seneste indlæg

  • Sankte Hans, Sankte Hans! Sikke en herlig aften :-)
  • Er du vores nye Altmuligmand? Så se her :-)
  • Kom glad: Vi søger de bedste folk til vores køkken!
  • Hold nu fest! Vi har stadig ledige weekender til leje i 2025:-)
  • Sommer og solskin – og vi har åbent for B&B:-)

Tilmeld nyhedsbrev

KONTAKT

Kaløvig Center
Præstekravevej 46, Følle
8410 Rønde
Tlf. +45 86 37 11 55
mail@kalovigcenter.dk

Cookiepolitik – Privatlivspolitik

  • Email
  • Facebook
  • YouTube
Copyright © 2025 Kaløvigcenter - KONTAKT: +45 86 37 11 55 - Produceret af Moxtell Productions
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}