Kaløvigcenter

  • Møder & Kurser
  • Fester
  • Trætophuset
  • Om Kaløvig
  • Kontakt
  • Engelsk
Hjem » Hvad de dog siger… jeg bliver så glad!

Hvad de dog siger… jeg bliver så glad!

11. december 2025 oprettet af Christine Viemose

Jeg har fået lov at dele de fineste anbefalinger med jer!

De af jer, der kender Kaløvig, ved godt at det er et lillebitte sted, drevet af Søren og mig, Christine gennem efterhånden mange år. Måske ved I også, at vi sjældent bruger penge på markedsføring. Vi har heller ikke noget stort budget, så det giver lidt sig selv:-)

I stedet er vi så velsignede, at vores gæster gennem alle årene er taget hjem herfra og har fortalt om Kaløvig til deres kolleger, venner og familie. Alle årene siden starten for 20 år siden, har dén varme understrøm af anbefalinger holdt vores lille brumbasseprojekt flyvende. Og vi (jeg, Christine) har alle årene været for sky til at bede om at få nogle af de varme ord på skrift. 

Men nu har jeg taget mod til mig og spurgt – og se dog bare, hvad jeg har fået tilbage! Jeg bliver SÅ glad og stolt af vores lille virksomhed og de dejlige mennesker, jeg har ansat. Tak, tak for anbefalingerne, som snart vil få deres helt egen plads her på hjemmesiden.  Lige nu har jeg bare lyst til at dele dem her: 

Vestas:
”Vestas har gennem de seneste syv år afholdt flere hundrede to- og tredages internatforløb på Kaløvig Center. Deltagerne har omfattet ledere fra både Danmark og udlandet, og vi har fra begyndelsen været yderst tilfredse med den høje kvalitet, som dette mindre, men særdeles professionelle kursussted leverer.
Den uformelle atmosfære, den velsmagende mad og de naturskønne omgivelser bidrager væsentligt til et inspirerende og udbytterigt ophold. Det, der imidlertid gør den største forskel, er medarbejderne på stedet. De påtager sig værtsrollen med en bemærkelsesværdig imødekommenhed og professionalisme, og eventuelle udfordringer bliver altid håndteret hurtigt, kompetent og med et smil.
Der hersker en venlig, tillidsfuld og uformel – næsten hjemlig stemning over hele centret, samtidig med at alt foregår på et højt fagligt og serviceorienteret niveau. Hertil kommer, at Kaløvig Center i mange år har været miljøcertificeret, hvilket gør stedet til et oplagt og værdimæssigt stærkt match for os i Vestas.
Vi kan på det varmeste anbefale Kaløvig Center til såvel store som små virksomheder, som ønsker et fleksibelt og afslappende alternativ, i naturskønne omgivelser til det traditionelle kursus sted. ”
Carsten Fabricius Madsen, Vestas, Director – Offshore Execution

Aarhus Universitet:
”På Kaløvig Center får man ro til fordybelse, mens man har den bedste udsigt, så man kan tænke stort og kreativt. Man kan gå forfriskende ture i naturen omkring for en hjernepause eller walk and talk, og får sund, super lækker og varieret mad. Det allerbedste er dog at man altid føler sig velkommen og i gode hænder!
Jessica Aschemann-Witzel, Professor, AU BSS

 

Bang Consult:
Kaløvig kursuscenter er med sin helt unikke beliggenhed et fantastisk sted til afholdelse af kurser, workshops og konferencer. Drømmer I om et lille unikt og intimt sted, er centrets placering tæt ved havet og med en helt særlig have, som skabt til kurser hvor der arbejdes med refleksion, eftertænksomhed og læring. Jeg har gennem de sidste 8+ år haft den store fornøjelse af at besøge stedet ofte og nydt godt af stedets store gæstfrihed, intime atmosfære og fantastiske omgivelser til at skabe hele enestående læringsforløb for mere end 400 ledere.
Heine Bang, CEO – Bang Consult”

Bente og Kim Lundsgaard Jensen:
Vi fejrede en uforglemmelig 60-års fødselsdag med en fantastisk forårsfest i de skønneste rammer – med udsigt til både Kalø Vig og Aarhus Bugten. Stedet havde masser af plads, dejlige værelser og mulighed for overnatning, så mange af vores gæster fra udlandet kunne blive hele weekenden fra fredag til søndag. Det var skønt at kunne spise morgenmad sammen dagen efter festen og nyde roen og omgivelserne.
Selve festen blev holdt i den flotte festsal, hvor vi spiste, dansede og nød god musik. Senere trak nogle gæster ned i kælderen, hvor der var både bar og billard. Vores kok og assistenter havde rigelig plads i køkkenet og fik stor ros for den lækre mad.
Det var en helt igennem skøn fest, og alle gæsterne har givet os positive tilbagemeldinger. Vi kan kun varmt anbefale stedet!
Bente og Kim

Skrevet i: Ikke kategoriseret

SØG

KONTAKT OS:
Tlf. +45 86 37 11 55
mail@kalovigcenter.dk

Seneste indlæg

  • Hvad de dog siger… jeg bliver så glad!
  • Se her: Det fineste, klassiske julepynt:-)
  • Sankte Hans, Sankte Hans! Sikke en herlig aften :-)
  • Er du vores nye Altmuligmand? Så se her :-)
  • Kom glad: Vi søger de bedste folk til vores køkken!

Tilmeld nyhedsbrev

KONTAKT

Kaløvig Center
Præstekravevej 46, Følle
8410 Rønde
Tlf. +45 86 37 11 55
mail@kalovigcenter.dk

Cookiepolitik – Privatlivspolitik

  • Email
  • Facebook
  • YouTube
Copyright © 2026 Kaløvigcenter - KONTAKT: +45 86 37 11 55 - Produceret af Moxtell Productions
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}